E-MENU er kort fortalt dit menukort direkte på gæsternes mobiler.
Med menukortet på gæsternes mobil er det slut med unødig ventetid, før de kan bestille. Gæsterne får en direkte vej til køkkenet og baren, så bestillingen går hurtig igennem, og giver samtidig tjeneren mere tid til den personlige service. Der genereres en QR-kode til hvert bord, som gæsterne nemt kan scanne med deres mobiler. På den måde kommer de ind og ser jeres menukort med overskrift, beskrivelse, tekst og pris. Herfra kan de sende bestillinger til køkkenet, samtidig med at være hygiejnemæssigt bedre stillet, da eneste kontaktflade er egen mobil.
Der er mange gode grunde til at bruge E-MENU
Med vores sprogmodul, kan gæsterne selv vælge, hvilket sprog de ønsker at læse menukortet på. Lige nu tilbydes der automatisk oversættelse af 9 sprog (dansk, engelsk, tysk, svensk, norsk, fransk, italiensk, spansk og tyrkisk), og vi arbejder på at få endnu flere til. Derudover kan gæsterne se billeder af jeres mad, hvis I ønsker dette – det inspirerer til merkøb samt reducerer fejlkøb.
E-MENU kan skræddersyes til netop jeres behov
Hvis I ønsker at tilbyde borde udendørs med en speciel menu, kan I nemt oprette nye QR-koder, som er tilknyttet disse borde. Ligeledes er det nemt at indstille tidsintervaller for fx frokost- og aftenmenu. I angiver selv tiden, så det rigtige menukort vises ved scanning på et givent tidspunkt. På denne måde sikrer I fx at gæsterne ikke kommer til at bestille en frokostret under aftenserveringen.
Er jeres tjenere udstyret med en mobil, vil de også kunne scanne QR-koden og tage imod bestillingen. Så er der stadig personlig betjening, men man slipper for de håndskrevne sedler, som skal tastes ind i systemet efterfølgende.
E-MENU kan også bruges til selskaber
Afholdes der et lukket arrangement i jeres lokaler, hvor gæsterne har aftalt en anden pris og et specielt udvalg, kan der også laves menukort hertil. Det er fx smart, hvis værten ved arrangementet har bedt om, at der kun skal serveres vand, øl og vin at drikke – de vil så være de eneste 3 ting, som vil fremgå af menuen, når gæsterne scanner QR-koden for bestilling.